Twin Flames – to lysende sjæle i universet

Twin Flames · Karma · Soulmates · Stjernebørn

Twin Flames, karmiske relationer og Soulmates

Om forskellen mellem karmiske relationer, Soulmates og Twin Flames – og om stjernebarnets vej hjem.

Twin Flames, karmiske relationer og Soulmates

Rigtig mange mennesker forveksler en karmisk relation eller et karmisk forhold med et Twin Flame-forhold.

Vi lever i en verden, hvor egoet styrer. Derfor lever vi også i en verden, hvor rigtig mange af de informationer, vi modtager, er løgn. Ikke fordi det var hensigten at lyve, men fordi egoenergierne taler igennem os.

Det er ikke alle mennesker, der har en Twin Flame.

Men alle stjernebørn har en Twin Flame.

Stjernebørn er her på gennemrejse. De er på besøg her på Jorden, og det er vigtigt, at de kommer hjem til deres stjerne igen.

På Jorden skaber vi karma gennem vores relationer. Og når vi skaber karma, bliver vi genfødt for at rydde op i den karma, vi har skabt.

Men stjernebørn er på gennemrejse. Det er ikke meningen, at de skal genfødes. Det er meningen, at de skal hjem til den stjerne, de kommer fra.

Derfor har de en Twin Flame.

En Twin Flame er én sjæl delt i to. Det betyder, at stjernebørn møder sig selv. De connecter med sig selv. Og når tiden kommer, tager de hjem med sig selv.

Hvis et stjernebarn connecter med en anden end sin Twin Flame, skaber det karma for sig selv og risikerer dermed genfødsel på Jorden.

Det betyder ikke at Stjernebørn ikke kan have haft almindelige forhold. Men det betyder at de slipper de personer de har været i forhold med 100 % i dette liv. Det vil sige at de rydder op i karma imens de går igennem dette liv.

Samtidig med at de forhold de har været i, har været meget vigtige. De var med til at vække dem fra egos søvn.

Det er vigtigt at forstå, at en Twin Flame er noget ganske særligt.

Egoenergierne (mørket) på Jorden har gjort Twin Flame til det ypperste, man kan opnå i kærligheden. Derfor bliver Twin Flame også forvekslet med både karmiske forhold og Soulmate-forhold.

Karmiske forhold

Et karmisk forhold kan være en stormende forelskelse og samtidig meget udfordrende, fordi de to mennesker rydder op i gammel karma, som er skabt i tidligere liv.

Et gensidigt karmisk forhold kan være svært for begge parter at komme ud af. Den kærlighed, de oplever mellem sig, kan føles meget stærk, men i virkeligheden handler det mere om en afhængighed af hinanden.

Der findes der også mange karmiske forhold, hvor kærligheden ikke er gensidig. Det er her, jagten begynder. Denne jagt er også et meget misforstået fænomen, som er blevet overført til Twin Flame.

Twin Flames jager ikke hinanden.

Det er de karmiske relationer, hvor den ene part ikke forstår et nej tak fra modparten. Hvis forelskelsen eller kærligheden ikke er gensidig, begynder den ene som regel at jagte den anden. Det kan blive meget grænseoverskridende og i nogle tilfælde udvikle sig til stalking.

Soulmates (læremester)

Soulmate-forhold er bygget på harmoni og venskab.

Forholdet er harmonisk, så længe de to mennesker skal lære af hinanden, og så længe de er meant to be – i den tid, de nu har sammen, uanset om det er et helt liv eller blot nogle få år.

Hen ad vejen ender deres forhold som venskab, og romantikken forsvinder.

Soulmates kan være to meget forskellige personligheder, som alligevel samarbejder i harmoni.

Man kan også møde en Soulmate som er på samme intense og negative niveau som en karmisk relation. En sådan relation eksisterer kun for at den ene part skal vågne op til et højere niveau af oplyst tilstand. Derfor er det også i disse relationer at man kan opleve både narcissister og psykopater. Og ligesom i de kamisk relationer kan der også opstå stalking og grænseoverskridende adfærd. Forskellen på denne relation og en karmisk relation. Er at personerne ikke har mødt hinanden i tidligere liv.

Når relationen afslutter er den ene person på et højere oplyst niveau.

Twin Flames

En Twin Flame er noget helt andet og ganske særligt.

Det er noget, som ikke særlig mange oplever. Det er Stjernebørn der er inkarneret på jorden som to personer men med den samme sjæl.

For at du kan møde din twin flame skal du være så oplyst, at du har bevidsthed om egoets adfærd på Jorden. Samtidig skal du være bevidst om, at din Twin Flame har den samme sjæl som dig.

Det betyder ikke, at I først bliver hele mennesker, når I er sammen.

Når I møder hinanden, er I allerede hele i jer selv.

I er to meget selvstændige mennesker, som kan leve livet alene.

Da I er den samme sjæl, er jeres personlighed nødt til at minde rigtig meget om hinanden, og I har de samme overbevisninger.

Når I står over for hinanden, er det en ubetinget kærlighed, I møder.

Derfor findes der ingen jalousi.

Der er heller ingen interesse i andre.

Der er intet drama mellem jer.

Når du står over for din Twin Flame, står du over for dig selv. Og fordi du er blevet så oplyst, som du kan være på jorden, elsker du også dig selv ubetinget.

Derfor elsker du din Twin Flame ubetinget.

Det er følelsen af at komme hjem.

Men det skal ikke forstås som følelsen af at træde ind i en varm stue. Det er langt større end det.

Din krop bliver fyldt med ro, fordi du ikke kan miste den, du står over for. Din Twin vil aldrig forlade dig! Du er den eneste ene. Og kærligheden er gensidig fra første blik! Der er tillid og tryghed.

Det er en helt anden måde at være i livet og i kærligheden på.

En Twin Flame vil aldrig flirte med andre.

Din Twin Flame er dig selv.

Din egen 100 procent kærlighed og loyalitet.

Ro. Harmoni. Balance.

Mange Twin Flames får lov til at drømme om hinanden, hvor de mødes i 5D-energien (den samme energi de kommer fra) På den måde er de klar over, hvor unikt det er, det de står over for at skulle opleve.

Stjernebarnets vej hjem

Et stjernebarn er på besøg her på Jorden, og det er meningen, at det skal vende hjem til den stjerne, det kommer fra.

Det kan kun ske, når stjernebarnet har sluppet alle bånd på Jorden og fundet sig selv.

Fundet sig selv i sin egen fysiske krop og senere i den halve sjæl, som også er inkarneret på jorden, netop for at de skal finde hinanden og følges hjem, når tiden kommer.

Stjernebørn har som regel en mission med sig i deres inkarnation på jorden. I den mission kan de have brug for hinandens støtte. Men deres blotte tilstedeværelse, deres anderledes måde at leve på og deres anderledes måde at tænke på inspirerer andre. Og er med til at forandre jorden.

Derfor er twin flame noget ganske særligt. Det er vejen hjem for et Stjernebarn. Og skal ikke forveksles med et almindeligt jordisk kærligheds forhold.

Jorden er fastholdt i mørket i den tredje dimension.

Her bliver mennesker – jordboere – genfødt igen og igen, uden at nå den oplyste tilstand, der kan løfte dem ud af mørkets kredsløb.

Stjernebørn er kommet for at vise en anden vej.

De er her for at åbne døren til en højere bevidsthed. For jo mere bevidstheden vågner, desto mere mister egoenergierne – mørket – deres kraft. Og når mørket ikke længere kan fastholde Jorden, kan Jorden stige til en højere dimension.

Stjernebørn kommer fra 5D eller højere dimensioner.

Her findes ren kærlighed uden negativitet. Ingen styring. Ingen programmering. Ingen krav. Ingen egoenergier og intet mørke.

Det er den bevidsthed, stjernebørn bærer med sig.

For med et positivt sind og en bevidsthed om, hvordan mørket fungerer, mister mørket sin kraft. Det kan ikke længere leve af det, mennesket er programmeret til at tro på igennem opdragelse, uddannelse og regler. Og når bevidstheden løftes, kan Jorden også løftes til en højere dimension.

Husk på dette…

Hvis mørket kan overbevise dig om, at den ultimative kærlighed findes i et negativt forhold fyldt med kampe, skænderier og grænseoverskridende adfærd, så har mørket samtidig fundet en måde at fastholde dig på Jorden i 3D.

For den slags relationer skaber rigtig meget karma.

Og når du skaber karma, bliver du genfødt. Og alt gentager sig igen og igen – liv efter liv – indtil der er ryddet op i den karma, du har skabt i relationen.

Men denne udfordring findes ikke kun i kærlighedsforhold.

Den findes i alle relationer.

Hver gang man skaber nye karmiske bånd til hinanden, skaber man samtidig det, der fører dig tilbage igen.

Det er sådan, mørket kan fastholde jordboere i 3D.

Det er vigtigt at give slip på negativiteten.

For det er negativiteten, der binder os til de samme oplevelser, de samme kampe og den samme ulykkelighed – og fører os tilbage til dem igen i et nyt liv.

Men det er ikke nok kun at give slip på negativiteten.

Mange af de grundlæggende overbevisninger, mennesker lever efter, er skabt på et usandt grundlag. Derfor handler det at vågne også om at begynde at se igennem det, man hidtil har troet var sandt.

At vågne op til en højere bevidsthed er derfor ikke én enkelt ting.

Det er flere ting, der falder på plads.

At slippe negativiteten.
At gennemskue det usande.
At se sandheden.
Og langsomt vågne til en større bevidsthed om det, der virkelig er.
At vende hjem til dig selv til din egen godhed og universets.
At følge dit hjerte og gå væk fra negative relationer.
….

Og så tilbage til det det hele startede med. Twin flames…

Twin Flames og stjernebørn hænger sammen.

En Twin Flame-forbindelse kan ikke sammenlignes med et almindeligt forhold i den tredje dimension.

Stjernebarnets sjæl er delt i to, så stjernebarnet kan finde sig selv, vende hjem med sig selv og vende tilbage til den stjerne, det kommer fra.

Der er inkarneret mange stjernebørn på Jorden.

Men ikke alle er vågnet endnu.

Nogle husker endnu ikke, hvem de er.

Når du bliver fuldt oplyst, ser sandheden og husker, hvem du er, kan hjemveen ramme med en enorm kraft.

For når du først husker, hvor du kommer fra, husker du også, hvor du hører hjemme.

Ingen, der er fuldt oplyst, ønsker at blive genfødt på Jorden igen.

Er du blevet nysgerrig på stjernebørn, Twin Flames og rejsen tilbage til den bevidsthed, du kommer fra?
På universet og på engle?

Så kontakt Kathrin på lysetsvisdom.dk og hør mere.

Personlig vejledning

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig på stjernebørn, Twin Flames, universet og engle, kan du kontakte Kathrin hos Lysets Visdom.

Kontakt Kathrin