Flodhesten er et kraftdyr, der minder dig om, at den største styrke ofte findes under en rolig overflade. Den symboliserer jordforbindelse, indre sandhed og modet til at stå fast i dig selv – også når verden omkring dig larmer.
Når flodhesten dukker op, er det et tegn på, at din intuition er skarpere end normalt. Du fornemmer måske, at der ligger mere bag en situation, end det umiddelbart ser ud til. Stol på din indre viden, men lad den følges af ro, tålmodighed og sunde handlinger.
Dette er ikke tiden til at lade dig rive med af andres meninger eller skifte retning, blot fordi omgivelserne presser på. Flodhesten opfordrer dig til at holde kursen og færdiggøre det, du har sat dit hjerte på. Vedholdenhed bliver belønnet.
Samtidig vækker flodhesten din kreative kraft. Idéer, projekter eller kunstneriske drømme der ønsker at blive ført helt ud i livet. Beskyt det, du skaber, indtil det er stærkt nok til at stå på egne ben, og lad ikke kritik kvæle din skaberglæde.
Hvis flodhesten er dit kraftdyr
Hvis flodhesten er dit kraftdyr, besidder du en sjælden evne til at gennemskue mennesker og situationer. Du ser bag facader og mærker hurtigt, når noget ikke stemmer. Din ærlighed er en gave, og du trives bedst, når både du selv og dine relationer bygger på oprigtighed.
Du holder af struktur og stabilitet, og når din hverdag er i balance, blomstrer du. Samtidig bærer du på en stærk følelsesmæssig energi. Når du lærer at omsætte den til kreativitet, handlekraft eller fordybelse, bliver den en af dine største styrker.